kochs.dk

Dit barn er ikke
enten eller.
Vælg en skole med
plads til både og

Plads til at vokse

Fra august 2027 udvider vi med en ekstra 6. klasse og åbner for 24 nye elever.

Børn er ikke enten boglige eller kreative. Stille eller udadvendte. Selvstændige eller fællesskabsorienterede. Børn rummer mange sider, og dem skal der være plads til. På Kochs Skole tror vi på, at høj faglighed, kreativitet, trivsel og fællesskab er hinandens forudsætninger. Her skal børn ikke vælge, hvem de vil være, men have mulighed for at udvikle alle sider af sig selv.

Fra 0. til 6. klasse sker der meget. Børn udvikler sig både fagligt, socialt og personligt. Derfor kan 6. klasse være et naturligt tidspunkt at overveje, om den skole, der var det rigtige valg ved skolestart, stadig er det.

“Vi oplevede at det var et trygt sted at komme. Hun var glad og veltilpas kom ret hurtigt ind i forskellige relationer”

Anne, mor til Silje, ny elev på skolen.

Ny på skolen.
Men ikke alene
om alt det nye.

Et skoleskifte er en stor beslutning. For hvordan falder dit barn til og finder nye venner, når de andre allerede kender hinanden? Den bekymring forstår vi godt. Derfor har vi indrettet 6. klasse, så dit barn ikke står alene med alt det nye.

Fra 6. klasse har eleverne undervisning på tværs, så de møder forskellige klassekammerater fra fag til fag. På den måde er ingen alene om at være nye. Det giver et stærkt fællesskab på tværs af årgangen.

Og med mange års erfaring i at tage imod nye elever hjælper vi dit barn godt på vej, så nye ansigter bliver velkendte, og den første skoledag hurtigt bliver til hverdag.

Tre elever griner og taler sammen på Kochs Skole

En skole med plads
til børn

En god skole skal kunne mere end én ting. Den skal udfordre dit barn fagligt, give kreativiteten plads og skabe stærke fællesskaber. På Kochs Skole går det hele hånd i hånd.

Lær os at kende,
før I beslutter jer

Et skolevalg skal føles rigtigt. Derfor inviterer vi jer indenfor til informationsmøde, hvor I kan opleve skolen, møde os og få svar på alle jeres spørgsmål.

Vi holder to informationsmøder, og jeres børn er selvfølgelig meget velkomne. Det er helt op til jer, om I kommer med eller uden børn.

I finder os på Trøjborg i Aarhus, hvor vi ligger tæt på både letbane og bus.

19. November 2026Tilmeld dig →
23. Februar 2027Tilmeld dig →
Se programmet
17:00Velkomst - kort om Kochs Skole og udvikling.
  • Værdiernes betydning på Kochs
  • Hvorfor vælge 6. klasse?
  • Hvad bliver du en del af?
  • Hvordan ser skoledagen ud?
  • Praktisk om indskrivning mm.
  • Spørgsmål
18:00Tak for i aften, og tid til individuelle spørgsmål.

Alt det praktiske

Når man overvejer et skoleskifte, opstår der naturligt en række praktiske spørgsmål. Her har vi samlet de vigtigste informationer, så I nemt kan få et overblik.

Hvordan søger vi om en plads i 6. klasse?

I skriver jeres barn op via ventelisten.net/751061. Har I spørgsmål eller vil høre mere om Kochs Skole, er I meget velkomne til at ringe til Tonja eller Lone på skolens kontor.

Kontakt Tonja eller Lone

Læs mere om tilmelding og venteliste på Kochs.dk

Hvordan bliver de nye elever fordelt?
De nye elever fordeles i klasser sammen med børn, der allerede går på Kochs Skole. Dit barn bliver altså ikke den eneste, der skal lære nye klassekammerater at kende. Alle elever skal vænne sig til nye klassesammensætninger og være med til at skabe nye fællesskaber.
Hvordan fungerer undervisningen på tværs af de tre spor?
Eleverne er fordelt i tre faste stamklasser, men mødes på tværs i valgfag, fordybelsesuger, udeskole og på lejr. Derudover foregår undervisningen i nogle fag periodevis på tværs af klasserne.
Hvordan hjælper skolen nye elever med at falde til?
Dit barn bliver koblet sammen med elever, der allerede kender skolen. Vi starter desuden med en introuge, hvor der er fokus på at lære hinanden at kende og skabe nye fællesskaber. Som ny familie får I også tilknyttet en mentorfamilie, der kan hjælpe jer godt i gang.
Kan vi besøge skolen, inden vi beslutter os?
Selvfølgelig! I er meget velkomne til at besøge os. Ring til skolens kontor, så aftaler vi et tidspunkt. Kontakt os for at aftale et besøg.
Hvad koster det at gå på Kochs Skole?
Skolepengene er 2.710 kr. om måneden. Prisen inkluderer klub, lejrskole og klassekasse.
Hvordan kommer man til skolen med offentlig transport?

Kochs Skole ligger på Trøjborg i Aarhus, tæt på både letbane og busforbindelser.

5 minutters gang fra L2 ved Aarhus Universitet. Derudover kører flere buslinjer til området med blandt andet 1A, 12, 15, 18, 100, 123 og flere.

Hvornår får vi besked om optagelse?
Inden en eventuel optagelse inviterer vi jer til en samtale, hvor I kan se skolen, stille spørgsmål og høre mere om hverdagen på Kochs Skole. Bagefter finder vi sammen ud af, om skolen er det rette valg for jeres familie.